Gydebanke optælling i Assedrup Bæk
Forhistorie til Assedrup Bæk
Det er efterhånden ved at være en 1½ måned siden, at vi ved et rent tilfælde fandt ud af, at havørredopgangen i Odder Å har været tidligere i år end sidste år. Ved et besøg til Åparkeringen i Odder By i midten af Oktober opdagede Martin Kammer tilfældigvis, at havørreden allerede var i gang med at gyde og sikre kommende generationer af havørredstammen i Odder Å.
Siden har vi fulgte gydninger på tæt hold, ja i starten besøgte vi nærmest de 2 kendte steder for gydninger dagligt.
Ny Gydebanke giver succes
Sidste år anlagde Odder Sportsfiskerforening i samarbejde med Odder Kommune 3 nye gydestryg i Odder Å imellem kirken og kirkecentret i den indre by og hvilken succes det har været. Store fisk er blevet set og gydningerne er så massive, at fiskene gyder oveni hinanden. Ved et besøg skulle gydninger selvfølgelig tælles og her blev det til 26 gydninger på det nye stryg fra Oktober 2016.
Med den slags tal – hvilket er rigtig flot for så kort et stræk. Så kilder det næsten i fingrene for, at få fat på mere fakta omkring forholdene i og omkring Odder Å.
Derfor satte Martin Kammer og undertegnet sig for at undersøge Assedrup Bæk.
Assedrup Bæk
Assedrup Bæk har en særlig betydning for os – specielt jeg. Det er nemlig den bæk, som vi som vandløbsmakkerpar lavede det allerførste vandløbsprojekt i. Jeg havde lige meldt mig ind i Odder Sportsfiskerforening 2 måneder forinden og kendte som tilflytter til Odder ingen i området. Men til et arrangement i Hou igennem DN Odder, som for øvrigt omhandle at stoppe regeringen i at fjerne kystfredningen og dermed åbne op for byggeri lige til vandkanten, der mødte jeg Martin Kammer og siden har vi haft mange ture sammen.
Vi fandt hurtig ud af, at vi begge interesserede os for naturen og især vandløbene. I forbindelse med at Martin tog mig med på rundtur til kommunens vandløb stødte vi på et KÆMPE blokering i Assedrup bæk, som gjorde at ingen fisk ville kunne passerer og udnytte vandløbet opstrøms.
Blokeringen viste sig næsten umulig at løse. Da vi forhørte os i foreningen forlød det, at spærring i årevis havde været der og at vi burde droppe tankerne om at løse problemet. Men vi kunne ikke lade problemet ligge.
Igennem dialog med kommune fik vi lovning på hjælp fra maskiner, såfremt at vi ikke kunne løse problemet med håndkraft. Nu var vi klar til at gå til stålet!
Ved at benytte os af stædig- og ihærdighed lykkes det os til sidst at få hul og fjerne spærringen uden maskinekraft. Det lykkes efter at have besøgt spærring igennem flere uger med skovle, kultivatorjern og lægter til at presse på med. Til sidst hjalp en vandflom med at presse på og så hul i spærringen, som vidste sig at være blevet skabt at små, store grene og sand. Igennem de næste mange måneder kørte vi forbi og fjernede grene som kom til syne under alt den sand, som ellers havde dynget sig op.
Efterfølgende i September 2016 havde vi samlet Odder Sportsfiskerforening til, at gå opstrøms den tidligere spærring for at fjerne andre evt problemer. Her kan ses et uddrag af billeder fra spærring vi mødte.
Projektet i sin helhed virkede umuligt til at starte med. Men igennem vilje kan fiskene nu igen gyde i størstedelen af Assedrup bæk.
Opfølgning på arbejdet
Når man har været igennem sådan et slid. Så vil man selvfølgelig gerne vide – hvordan står det så til med Assedrup bæk i 2017?
Ved en gennemgang af bækken fra Assedrup By og op til hovedvejen imellem Odder og Malling kunne det vi konstaterer, at der var dukket 7 nye spærringer op i løbet af året. Disse blev selvfølgelig fjernet og det blev besluttet, at inden længe skulle øvre del også gåes igennem.
Da vandløbet er omgivet af privat jord og skove. Så laver vi på forhånd aftaler med lodsejerne om, at vi besøger vandløbet. Det skyldes bl.a, at der foregår en del jagt i området og vi er selvfølgelig hverken interesserede i, at forstyrre jægerne eller blive skudt. Den 1. dec slog Martin Kammer og jeg hoveder sammen – nu skulle det være.
Optælling af gydebanker
I forbindelse med gennemgangen af bækken ville vi også benytte lejligheden til, at tælle gydebanker for at se om arbejdet bærer frugt. Ved en gennemgang af stykket fra Assedrup By og til hovedvejen talte vi 18 gydebanker her af ligger de 10 af dem placeret ovenover den før omtalte spærring.
Yes – så hjælper det altså!
Efter at have gået igennem dette stykke – kom vi nu til den mest interessant del. Hvordan ville bækken se ud på den anden side af hovedvejen?
Efter tilladelse fra Morten på Assedrupgård gik vi nu igang med, at undersøge godt 2,5km af bækken opstrøms for spærring og gydebanker. Det første stykke er et langt smal stykke med masser af mellemstore sten – ideel sted for yngel at vokse op. Her er fødeemner og masser af skjul. Her fandt vi i September 2016 flere totalspærring – men i år var der kun enkelte, som jeg allerede havde fjernet tilbage i starten af november.
Nu starter succesen
Videre oppe af stykket ca. 600-700m stødte vi på den første gydebanke. Så var vi igang.
Flere gydebanker dukkede efterfølgende op stille og roligt. Kun små spærring blev fjernet for, at de ikke skulle vokse sig til totalspærringer senere. Da vi kommer et lille stykke ind i skoven er vi på denne side af hovedvejen oppe på 15 gydebanker.
Vi går et stykke videre og finder en død hanfisk på omkring de 45cm. Hurtig opstår spørgsmålene på hvorfor. Skyldes det forurening? At den ikke kan passerer? eller hvad kan det være. I godt trav går vi længere og længere op igennem Østerskoven, som denne dag ikke er vært for jagt.
Vi møder spærringer, men også gydninger på den anden side af dem. Så kun småarbejde bliver foretaget for, at der som sagt ikke skal ske totaltilstopninger. Det er et sandt idyl at vandre i – og bestemt ikke noget der muligt at opleve hver dag.
Da vi når til enden af Morten´s jord gør vi status.
Gydninger i Assedrup Bæk 2017
Område |
Antal |
Assedrup By – Spærring 2016 |
8 |
Spærring 2016 – hovedvejen |
10 |
Opstrøms hovedvej – Morten´s Jord |
40 |
Total |
58 |
Altså kan vi konstaterer, at de forgangne år er Assedrup bækken gået glip af over 50 gydninger hvert år imens spærringen har været der. Jeg er spændt på, at se hvad bestands analysen siger når DTU Aqua kommer forbi i 2018 for at få opdateret tal på Odder Å.
Læs om bestandsanalyse i Odder Å 2018 – fiskepleje´s artikel
Netop på grund af disse tal og observationer vil jeg tillade mig at sige, at det er enormt vigtigt, at man i sine lokalområder kommer ud og ser til de mange forskellige vandløb. For potentialet for rigtig gode bestande af ørreder er til stede derude – også uden at udlægge gydegrus. Det handler i visse tilfælde om, at der blot skal være adgang for faunaen de forskellige steder.
Det bliver rigtig spændende at følge Odder Å i fremtiden. Specielt nu hvor de sidste menneskeskabte spærringer i hele Odder Å systemet er fjernet. Personligt ser jeg frem til, at følge gydningerne ovenfor Odder By. Allerede i år har vi ikke langt (1,5-2km) fra udspringet kunne konstaterer en frisk gydebanke. Det og meget mere kommer I til at høre om i fremtiden.