OSF Nyhedsbrev – Oktober
Hej OSF´er
Det er blevet tid til en lille opdatering fra Odder Sportsfiskerforening.
I september måned var vi på en tur til det vestfynske for at gøre ophold i Seatrout House Fyn, som er en ældre villa der er blevet fyldt godt op med fiskegrej såsom splitcane- og hardy fiskestænger af ældre datoer.
Overalt hvor mange kiggede i stuen lå der hjemmelavede blink fra diverse privatpersoner der havde lavet deres bud på en super spinne agn.
Rundt omkring på væggene i stuen, gangen og på 1. sal hang der billeder af tidligere overnattende som havde fanget deres fynske havørred, samt kort over strækninger på den lokale kyst med en tilhørende guide der gav et bud på hvordan pladsen kunne gribes an når der skulle fiskes.
I alt var vi 7 mand afsted fra OSF.
De første 2 dage fiskede vi på den vestfynske kyst i nærheden (indenfor 1 times kørsel) og forholdene så rigtig godt ud. Masser af dybt og strømmende vand på land.
Hans Erik skulle kun bruge 10-15 minutter før han fredag havde landet de første fisk. Heraf en havørred knap en ½meter. Derudover blev der fredag fanget et par havørreder i smolt størrelse og en enkelt makrel.
Lørdag blev vi desværre på grund af sygdom reduceret til 6 mand hvor vi endnu en gang besøgte flere forskellige pladser på det vestfynske. Heriblandt ved Nyborg hvor en af de lokale og medlem af Odder Sportsfiskerforening; Asger Sellerup mødes med os og gav os nogle tips til kysten.
Det mundede desuden ud i en huggende ved første kast. Desværre kom den ikke med på land, men vi så flere fisk ude af vandet i løbet af dagen. Vi gav dog ikke op og fortsatte langt hen af dagen og Crede sluttede dagen af med en farvet havørred hun på 45+ der fik friheden igen. Derudover blev der fanget 3 hornfisk, 1 makrel og et par undermålere af havørreder.
Søndag drog Tonny og Arne til Lillebælt for at forsøge sig med dette vand, men dette kastede desværre ikke noget af sig. Jens K. Knudsen og Søren Fuglsang tog en tur nord for Kerteminde og fandt her en havørred på 44cm, samt de oplevede en 100meter lang makrelstime, som desværre var for langt fra land.
Kommende Arrangementer
I oktober måned vil der være en endagstur til kysten, som vi aftaler stedet for d. 17 oktober, samt Odder Å afslutning søndag d. 29 oktober. Til afslutningen vil Allan Rosenbæk stå for at lave en lun ret til de deltagende.
Der vil derfor være brug for tilmelding til dette arrangement med henblik på indkøb.
D. 25 oktober mødes bestyrelsen for at lave OSF aktivitetskalenderen for 2024. Har man forslag til programmet må man meget gerne sende dem til oddersportsfiskerforening@gmail.com