Odder Sportsfiskerforening

Torsdag d 8. marts – 2022 var jeg ude og gå en af mine mange sædvanlige ture ved Odder Å i forbindelse med havørredernes gydninger.

Denne dag skulle jeg dog komme til at opleve noget, som jeg sjældent har set og forhåbentlig heller ikke kommer til at opleve ofte.

Kirkestien

Et af mine yndlingssteder og kigger på gydende havørreder er at finde ved Kirkestien midt i Odder By. Her etablerede vi tilbage i oktober 2016 et langt gydestryg, samt et lidt mindre ved vejtunnelen og i 2017 forsøgte vi at beplante det med vandranunkel.

Her er ofte gydninger og finde og i sæsonen er det også her man nemt kan spotte gydevandrende havørreder. Denne dag var dog anderledes.

Stor fisk

Imens jeg kommer gående ved åen, ser jeg et kort glimt at en stor fisk og større end normalt. Længere oppe kan jeg se, at fisken straks forsøger at finde sig et skjulested blandt nogle store sten, men det volder den problemer.

Pludselig ser jeg den blanke side af fisken og noget stemmer ikke. Den ligner ikke havørred.

Da jeg kommer tættere på, bliver jeg sikker i min sag. Det er nemt at se, at fisken ikke er hjemmehørende på denne egn. Fisken har en stor lyserød linje midt på kroppen. Det er en regnbueørred og en velvoksen en af slags på en 3,5-4kg.

Oprindelse

Den stammer helt sikkert fra det store udslip der en måneds tid tidligere har været i Musholm Bugten ved Vestssjælland hvor en båd på sejlede et havbrug og ikke mindre en 70000 regnbueørreder, som var klar til slagtning, undslap deres net.

For mindre end 14 dage siden var der en historie i medierne om, at disse regnbueørreder blandt var blevet observeret i Sæby Å og da man efterfølgende elfiskede åen med særlig tilladelse fangede man ikke mindre end 41 regnbueørreder.

Jagtinstinktet vækkes til live

Jeg står længe og betragter fisken der nu har skjule sig op af en større sten. Tankerne om hvordan jeg får den op flyver rundt og jeg forsøger at ringe først til Jens Knudsen med nyheden, derefter ringer jeg til Martin Kammer for at høre om hvor stort et net han har til rådighed. Men det bliver ikke til andet end snakken. De har desværre ikke tid – hvilket er forstået her midt omkring kl. 1300 en helt almindelig torsdag.

Derfor beslutter jeg mig for at køre hjem og hente mine waders og de 2 største ned jeg har til rådighed. Regnbueørred skal væk fra åen og de nærtliggende gydebanker. Jeg kan kun håbe på, at den fortsat står det samme sted når jeg kommer tilbage.

Kampen fløjtes i gang

Der går ca. 20-25min så er jeg tilbage ved Kirkecentret. Nu skal regnbueørreden få sin livskamp. Jeg nærmere mig stedet hvor den tidligere stod og jeg får listet mig stille og roligt ned i åen. Fisken virker på ingen måde skræmt.

Det lykkes mig at komme med net fra begge sider og pludselig er fiskens krop oven vande. Her er intet at tage fejl af. Det er en regnbueørred.

Det rykker lidt i nettet og jeg er sikker på, at nu har jeg fanget fisken. Men det viser sig, at ved samme sten stod også en lille gydevandrende havørred. En havørredhan på små 35cm. Absolut ikke den fisk jeg var interesseret i at fange.

Fra tidligere ved jeg, at fisken ikke rykker sig særlig langt væk.

En mand der er ude og lufte sin hund kommer nærmere og spørger interesseret til hvad jeg foretager mig og han får en hurtig briefing. De bliver og følger spændt med.

Efter en kort gåtur nedstrøms finder jeg på ny regnbueørreden i åen. Denne gang noget mere åbent men et sted hvor det bestemt vil være muligt at fange den. Jeg indleder ligesom sidst og den bliver ikke skræmt.

Men heller ikke denne gang skal det lykkes at fange den.

Billeder fra da vi skabte gydebankerne ved Kirkestien

Den vakse medhjælper

Imens jeg orienterer mig rundt i vandet, ser min tilstødende medhjælper, at der nu kommer en trykbølge opstrøms regnbueørreden vil nu længere fremad.

Jeg søger hurtigt imod land og kan se fisken gør klar til at forsøge og forcere gydebanken der ligger længere fremme.

På ved hen imod den forsøger den at komme op over gydebanken, men fisken er for fed. Som en strandet hval forsøger den sig nu og halehoppe på gruset op over gydenakken (det højest punkt på en gydebanke). Men på ninja-maner får jeg fangstnettet ned i vandet og kan lande en fisken der vejer ikke under 3,5kg og er knap 70cm lang.

Fra vand til bord

Efter fisken er aflivet får jeg den idé, at donerer fisken som julehjælp til kirkecentret. Derfor søger jeg hen imod kirkecentret hvor jeg bliver mødt at et par spændte damer der er noget chokeret over størrelsen på fisken. Sammen finder vi vej til kirkecentrets køkken hvor endnu et par ældre frivillige damer støder til.

I dette inferno af begejstret ældre damer renser jeg fisken og forsøger at skære nogle fiskefileter af regnbueørreden som de kan dele imellem sig. Men det tager sin tid – om det skyldes infernoet eller sløve knive er ikke til at sige. Men det tager længere tid end normalt og under et skærpet tilsyn.

Til sidst lykkes det og fiske ligger delt i 4 stykker, samt rognen fisken bar på. Fisken får damerne delt imellem sig og jeg får som en tak 2 smurte boller og 2 stykker lagkage med derfra.

Både jeg og hele kirkecentret har nu en sjov og usædvanlig oplevelse at tænke tilbage på.

// Crede