OSF har brug for frivillige
Sommeren står for døren og vi er snart i Juni måned. Det betyder at alverdens udendørs arrangementer bliver afholdt rundt omkring på egnen.
Nogle af disse arrangement er relevante for vores forening og derfor deltager vi med telt, hjælp og hygge til nogle af disse arrangementer.
Formålet er samtidig, at vise OSF´s faner frem således, at vi kan synliggøre vores tilstedeværelse i området samt værge nye medlemmer til foreningen.
Vi har dog brug for hjælp til at sætte vores stand op og bemande den i forbindelse med disse arrangementer. Så kunne du tænke dig at give en frivillig hånd med?
Så henvend dig meget gerne til mig enten via tlf eller mail.
Mail: kjeldsenc@gmail.com
TLF: 28 55 65 50
Vi mangler hjælp til følgende arrangementer
Open by Night – Fredag. 1 Juni 2018
Sted; Odder Polititorv
Tid: 17:00-22:00
KøbOdder afholder denne dag/aften Open by Night for egnens borgere. Denne aften har de sørget for at få forskellige foreninger til at lave arrangementer til glæde for de borgere der måtte ligge vejen forbi midtbyen.
Ved 18 tiden afholdelse der Duck Race – hvor man kan spille på hvilken and der vinder kapløbet om at komme først igennem en strækning af Odder Å.
Vores opgave er hjælpe til med at få ænder sikkert igennem og få dem alle med hjem igen.
Samtidig med har vi sat teltet op og klar til at hverve nye medlemmer til foreningen.
Norsminde For Fulde Sejl – 9 Juni 2018
Sted; Norsminde havn
Tid: 10:00-17:30
De sidste 2 år har der i Norsminde været afholdt et arrangement ved navn “Norsminde for fulde sejl – NFFS” af Krydsfelt Norsminde, som er skabt af lokale borgere i området.
Arrangement bliver afviklet over en enkelt dag og her er det muligt at opleve en masse forskellige aktiviteter. Sidste år var der rigtig godt vejr og en masse mennesker slog et smut forbi havnen. Vi havde et telt placeret midt på den lille træbro. Det gav en masse trafik omkring vores telt, som også kastede en masse lystfiskerhistorier af sig og andet hygge.
I år kan man bl.a opleve disse aktiviteter;
- Fange fisk på den gl. bro med Odder Sportsfiskerforening
- Strandjægerne steger vildænder
- Gadekøkken på havnen
- Instruktion og prøveture ved Kajakklubben
- Rundsejling i havnen med ”Bette Jens”
- Dykkere – tips, tricks og opvisning
- Havnelounge- og promenade med boder og musik
- Krabbekonkurrence, snobrød og andre børneaktiviteter
- Musik på havnen
- Prøveture med solbåd, sejlbåde og kajakker