Weekendtur Tunø – 2022
I weekenden d 2-4. september 2022 tog 5 OSF´er på en afstressende weekend til Tunø i håbet om at fange lidt forskellige fisk.
Fredag var som altid den store ankomstdag. Dog ankom de deltagende i år senere end vi tidligere har gjort. Det betød også, at der ikke blev fisket ret meget denne dag.
Dog var Crede ved vandet en times tid ved skumringstid og fik efter blot 10min turens første fisk. En havørred på 45cm i flot kondition. Den fik dog sin frihed igen da håbet om flere fisk var skudt i gang.
Yderligere fisk i bød sig til i skumringen. Men det lykkes dog ikke at kroge dem ordentlig. Det skyldes formentlig en fejl på krogen der først kunne konstateres i lys dagen efter.
Lørdag
Lørdag bød på tidlig fællesmorgenmad og fiskeri fra kl 7-8 stykker. Her lykkes det at lande en enkelt makrel og derudover kun et par enkelte følgere.
Op af dagen sluttede flere sig til morgenholdet og det lykkes at lande et par havørred omkring 40-43cm. Vinden tog til i løbet af lørdagen og drænede hurtigt folks energi om motivation til at fiske en hel masse. Derfor stoppede fiskeriet allerede omkring kl 17 denne dag.
Aftenen bød på fællesspisning og gode historier.
Søndag
Søndag var hjemrejse da og på grund af ændret arbejdsforhold og vejrsituation havde vi dagen forinden ombooket vores færgebilletter til tidligere afrejse.
Et par stykker havde allerede indstillet fiskeriet og andre gav den et sidste skud.
Det gav dog lidt succes, da det lykkes at lande yderligere 6 havørreder hvor af den største på 50cm blev fanget af Peter Mathiasen.
Tonny valgte efter afrejse fra Tunø at forsøge sig med lidt makrelfiskeri fra sin båd. Udbyttet blev 5 stk makrel.
Næste tur
Planlægningen til næste tur er allerede startet og her vil turen turen blive rykket lidt fremad i forhold til tidligere og vil formentlig ligge i weekenden omkring d. 22-24 september 2023.
Vi har tidligere haft stor succes med en tur der lå senere på måneden.
Flere informationer vil blive meldt ud når vi nærmer os.
Galleri fra turen