Leder efter en der ikke fisker...

Samarbejdsaftale fornyet i 2021

Odder Sportsfiskerforening har i mange år haft en samarbejdsaftale med Skanderborg Lystfiskerforening, som i bund og grund betyder, at medlemmer af de 2 foreninger kan benytte hinandens fiskevand via gæstedagskort.

Nu er aftalen blevet fornyet for endnu et år og det er vi i OSF bestyrelsen rigtig glade for.

Læs mere om lån af gæstekort i bunden af denne artikel.

Det betyder aftalen for medlemmer af OFS

Skanderborg Sø

Skanderborg Lystfiskeforeningen har fiskeretten på kommunens del af søerne. Fiskeretten gælder fra søens bred til søens midte. De pågældende områder er angivet med blåt. Fiskeretten giver kun adgang til lystfiskeri, hvorved forstås: medning, kolpning, dypning, spinning, blinkning og andet almindeligt anerkendt fiskeri med eller uden stang. Alt andet fiskeri, således også fiskeri med flydere, brikker, faste snører eller lignende hvor fiskeredskabet forlades under fiskeriet er forbudt.

For god orden skyld skal det nævnes at de også har fiskeretten til det meste af Vester Mose, Døj Sø og Lillesø.

Bestyrelsen opfordrer til altid at genudsætte Gedder og minder om at der pr dag kun må hjemtages en Sandart til middagsbordet.

Her finder du Skanderborg Lystfiskerforenings regelsæt for fiskeri ved deres vande.

Ringkloster Å

Mellem Hylke og Båstrup drejes til højre af Teglumvej. Forsæt til ejendomme ved kortets P mærke og parker foran ejendommen. Jægere skal respekteres på området og veje selvfølgelig ikke spærres.

Der må fiskes mellem de to pile på den side af åen hvor pilene er placeret.

Ringkloster å er med kraftig sivvækst og megen grøde. Fiskene er brasen, skaller og ål men der kommer en ørred forbi en gang imellem.

Lån af gæstekort

For at kunne låne enkelte eller flere af OSF´s gæstekort til Skanderborg kræves det, at man kan dokumenterer medlemskab af Odder Sportsfiskerforening.

Dit medlemsbevis kan downloades via DSF´s hjemmeside: www.sportsfiskeren.dk

For lån af gæstefiskekort kontaktes Christian Kjeldsen via tlf eller mail.

Telefon: 28 55 65 50 / Mail: [email protected]

Skriv et svar

1 × one =

Videre til værktøjslinje