Leder efter en der ikke fisker...

Hvad er Fangstjournalen?

Fangstjournal logoDTU Aqua har udviklet en online fangstjournal til computer og smarttelefon med det formål at få mere viden om fiskebestandene og kunne bruge denne viden i forhold til forskning på området.

Fangstjournalen fra DTU Aqua er et tilbud til lystfiskere, som vil gøre en forskel for fiskebestandene. Lystfiskere, som anvender Fangstjournalen til at registre fisketure og fangster, bidrager til at skabe et bæredygtigt og bedre fiskeri.

Fangstjournalen er også et tilbud til foreningerne, fordi vi får adgang til vores medlemmers fangster, og får gratis udtræk af fangster og fisketure. Det betyder blandt andet, at vi kan trække data ud på hvad der bliver fanget af medlemmer i OSF. Den data som vil kunne give os nogen forskellige oplysninger. Bl.a. om vores vand- og fiskepleje i de forskellige vandløb giver en bedre fiskebestand.

Vi opfordrer derfor venligst til, at vores medlemmer begynder at registre deres fisketure i Fangstjournalen. Ligeledes bruger vi også denne fangstjournalen, samt fangstjournalbogen ved Stampemøllen til at finde vindere af de forskellige fangstpræmier til generalforsamlingen.

 

Kom nemt i gang

Når man skal starte op med fangstjournal fra DTU Aqua, så kan man gøre dette på følgende måder;

  • gå ind på fangstjournalen.dtu.dk via computere og oprette en bruger
  • Download DTU Aqua Fangstjournalen appen til sin smartphone og følg vejledningen.

 

Klik på ikonet for at downloade app’en til iPhone eller Android:

 

Efter du har oprettet en bruger og gerne vil begynde at registrer fisketure så kan gøre dette på følgende måder;

 

  • Benytte onlineformularen som du finder her på vores side
  • Bruge formularen på fangstjournalen.dtu.dk
  • Eller benytte en Fangstjournal appen på enten din Iphone eller Android mobil

 

 

Få din fangst med på oversigten over seneste fangster her på vores side.

Når man opretter sin profil på Fangstjournalen er vigtigt at man angiver at man er med i Odder Sportsfiskerforening. Når man angiver, at man er medlem af vores forening har vi mulighed for at lave udtræk af dine data.

Disse data´er bruger vi udelukkende til, at lave et overblik over senest fangster blandt vores medlemmer, samt holde styr på hvem der har fanget de største fisk i forenings regi.

Man kan i forbindelse med sin registrering af fisketurene selv bestemme, om man vil give foreningen adgang til alle fisketure eller om man vil holde de hemmelige for sig selv. Man kan også vælge til og fra om foreningen må kunne knytte ens navn til fangster og fisketure.

 

Fordele for lystfiskeren og DTU Aqua

Fangstjournalen – en fordel for lystfiskeren

  • Få overblik over, hvad du har fanget hvor og hvornår – nemt og helt gratis
  • Få automatisk data om vind og vejr tilknyttet fisketuren
  • Tilføj billeder til fisketuren eller fangsten
  • Hjælp DTU Aqua eller din lystfiskerforening med at skabe endnu bedre fiskeri
  • Hent fangststatistik for forskellige fiskevande
  • Følg med i, hvordan du selv fisker sammenlignet med andre
  • Hold dine fangster hemmelige, eller vis dem frem på Fangstjour­nalens praleside
  • Del nemt dine fangster med dine venner via Facebook eller Twitter
  • Hold nemt styr på fredningsbælter og fredninger ude på kystfiske-pladserne
  • Vind præmier

 

Fangstjournalen – en fordel for fiskene

  • Fangstjournalen er udviklet af DTU Aqua med det formål at få mere viden om fiskebestandene
  • Lystfiskerens data fra Fangstjournalen gør det muligt at holde øje med ændringer i fiskebestandene
  • Data fra Fangstjournalen hjælper for­skerne med at forstå, hvordan fiskebestande bliver påvirket, ved ændringer i klima, levesteder, fiskeri eller fiskens naturlige fjender

 

Jeg har besvær med at bruge DTU Aqua´s Fangstjournal

Hvis du oplever problemer i forbindelse med brugen af fangstjournalen – Så fortvivl ej.

Christian Skov, som er projektleder på fangstjournalen har lavet en masse videoer, som kan hjælpe en på vej. Der ligger i skrivende stund 8 guidevideoer til rådighed og flere kommer hele tiden flere til.

Skulle man fortsat opleve at Fangstjournalen er svær at komme i gang med eller har forslag til forbedringer, så skriv en e-mail til projektleder ved DTU Aqua, Christian Skov ck@aqua.dtu.dk. Man er også mere velkommen til spørge til en klubaften eller inde på vores FB gruppe.

 

Følg DTU Aqua Fangstjournal

Der kommer løbende udmeldinger fra Christian omkring de data, som fangstjounalen samler blandt alle de lystfiskere, som måtte bruge appen rundt omkring i landet. Typisk omhandler disse udmeldinger statistikker.

Herunder kan du se deres facebook (også selvom du ikke selv bruger facebook)