Leder efter en der ikke fisker...

Fælles regnbuejagt i Odder Å

I forbindelse med registreringen af undslupne regnbueørreder i Odder Å systemet om torsdagen d. 8 december besluttede Jens Knudsen og jeg, at vi måtte gøre en indsats for at mindske den skade de ville kunne forvolde på vores naturlige bestand af ørreder.

Derfor forsøgte vi hurtigt at samle en lille task force til en indsats søndag d 11. december fra kl. 1300. Task forcens formål ville være at forsøge og fange disse regnbueørreder via liste snilde og fangstnet.

Starten på dagen

Kl. 1300 om søndagen var udover Jens Knudsen og undertegnede også fremmødt Lars Aarøe. Vi skulle sammen først undersøge om der var tale om en enkelt regnbueørred eller om der rent faktisk var flere.

For at danne et overblik over vandløbet ville vi starte i den sydligste del af Odder indenfor byzonen. Derfor kørte vi i først omgang til rensningsanlægget hvorfra vi ville gå til åen.

Det første der mødte os, var et flot vandløb med masser af planter og udhængende brinker, som danner gode skjul for både større fisk og mindre yngel. Endda så gode skjul, at vi over en strækning ikke så den mindste skygge af en fisk. Faktisk troede jeg på et tidspunkt at her helt sikkert nok ikke engang var nogen til stede på grund af diverse predatorer såsom hejren, skarv og odder.

Her er nemlig også rig mulighed for disse at jage, at vandet er vekslende imellem lavt og dybt vand og hermed de ideelle betingelser for opholdssteder. Langs strækningen kunne man egentlig godt tænke sig, at der blev fordelt nogle store sten for at bidrage med lidt mere diversitet i åen.

Til trods for disse betragtninger er her dog også glæde at spotte. For pletvis fra rensningsanlægget og ud til krydset hvor Sanderbæk udmunder i Odder Å er der nemlig også gydninger at finde. Denne gang talte jeg dem dog ikke, men vil tro der var en 10 stykker jævnt fordelt på stykket.

Spotning af fisk og bevægelser foregik fra begge sider af åen.

Gamechanger

Bedst som vi gik og kiggede imens vi snakkede troede jegm at vi måske var heldige at der ikke var flere regnbueørreder. Men disse tanker blev hurtig vendt.

Pludselig spotter jeg 2 regnbuer stå midt ude i den åbne å. Den ene væsentlig større end den anden. Men der i åen står de side om side som et klassisk par. Den ene vurderes til at have samme størrelse som den jeg fangede om torsdagen – omkring 3,5kg og den anden vurderes til på størrelsen at veje omkring 2,5kg. Dem må og skal vi have fanget.

Herefter starter en lang kamp i forsøget på dette. Men området er svært. Først og fremmest er her et dybt og meget bredt hul hvilket besværliggør, at dække hele område med blot 2 fangstnet. Derudover ligger her meget mudder og silt på bunden hvilket gør at vandet bliver meget plomberet når vi træder rundt i det og det gør, at vores ellers fine udsyn bliver væsentligt forringet så snart vi er i vandet.

Efter godt 1,5time indser vi, at vores muligheder for at fange dem er blevet formindsket en hel del. Vi kommer ikke til at lykkes med projektet i dette område. Vi har forsøgt at presse dem længere op i åen hvor den er mere lav og smallere. Men det lykkes ikke fordi, at de desværre lykkes at vende rundt og smutte forbi os i det oprørte vand hvor vores sigtbarhed er ringe.

Ligeledes har vi under processen fået selskab af endnu en regnbue, som har stået og gemt sig under de udhængende brinker.

Vi bestemmer os derfor at gå længere opstrøms imens vi fortsat har lidt dagslys at arbejde med.

Undervejs støder vi på en regnbue på størrelsen med den på 2,5kg og antager at det er lykkes at presse denne længere op i systemet. Et forsøg gøres på at fange den, da vi ser den gemme sig. Men endnu engang lykkes det den at smutte væk, da vores net og løsrevet græs ikke er den optimale løsning.

Vi fortsætter opstrøms og nyder synet af gydebanker undervejs. Dog kan jeg ikke lade være med at tænke, at disse regnbueørreder muligvis ødelægger disse indenfor den nærmest fremtid.

Turen slutter da vi når stedet hvor Stampmølle Bæk udmunder i Odder Å. Her får Jens Knudsen imiteret en havørred der skal vælge om den vil fortsætte af Odder Å eller dreje af og tage Stampmølle Bæk. Det giver trods alt et smil på læben.

Til trods for at vi ikke lykkes med at fange regnbueørrederne kom vi alligevel hjem med stor oplevelse.

Stor flot havørredhan i gydedragt – klar til at skabe mere ørredyngel

Åens guld

Midt i kampens hede om at fange de undslupne regnbueørreder fik pludselig en kæmpe overraskelse og nok dagens største smil.

I et forsøg på at fange regnbueørreder ser vi dem stille sig ind i brinken og trykke sig længere og længere ind under den. Jeg får sneget mig op til stedet uden at vi ser dem forlade stedet.

Jeg begynder nu at trykke fangstnettet længere og længere ind under imens jeg går fremad og pludselig mærker jeg et ryk i nettet.

Med det samme udbryder jeg; Jeg har den, Jeg har den fandme og jeg får taget netkanten over vandet og betragter, at jeg har fanget noget stort. Men det er ikke hvad jeg tror det er.

I det samme kan jeg konstatere, at der er ikke tale om en regnbueørred men derimod en meget stor og ikke mindst flot havørredhan. Til vores store overraskelse er den endnu heller ikke udleget – dvs. at den har endnu ikke være meget til at gyde sammen med en havørredhun.

Efter et meget hurtigt billede bliver den nænsomt genudsætte – havørreder er nemlig fredet på nuværende tidspunkt og så har den samtidig fortsat en gerning skulle udføre. Nemlig lave mange flere fremtidige ørreder til os.

Havørredhannen vurderes til at være over 70cm. Skal forsøge at give den en alder kunne denne hanfisk sammenlagt være et sted imellem 4-6år gammel.

Den har formentlig forladt systemet som 1½-2 år gammelt smolt og derefter været i havet i knap 3år før den blevet fanget denne dag i åen. Har den tidligere været oppe gyde kan dens vækst have været langsommere og dermed er fisken også ældre.

Vi fangede ikke regnbueørreder – hvad betyder det?

Formålet med denne dag var som sagt, at undersøge om der var flere regnbueørreder i vores system og det kan vi med sikkerhed konstaterer, at ja det er der og til vores frygt kan vi også konstaterer, at der muligvis er mange flere end vi tror.

På dagen fik vi kun undersøgt et meget lille område af Odder Å og der vil derfor unægtelig være flere til stede i hele vandløbs-systemet.

Odder Å og Rævs Å er de dele af systemet, som har det klart dybeste vand og derfor kan det også tænkes at de regnbueørreder, som der er trukket op, befinder sig her. Grundlaget for dette ligger jeg i, at de har en ret stor størrelse og er høj fra bug til ryg. Det betyder, at de får svært ved at svømme i de mange tilløb der udmunder i Odder og Rævs Å da de er meget lavbundet i forhold til hovedvandløbene.

Af tilløb til Odder og Rævs Å kan nævnes; Fiskbæk, Assedrup Bæk, Kragebæk, Sanderbæk, Stampmølle Bæk. Dette er listen over de tilløb hvor regnbueørreder også kan være til stede. Men de er som sagt mere lavbundet end Odder og Rævs Å.

Sådan ser nogle af de undslupne regnbuer ud med meget genkendelige aftegninger.

Hvad skal der ske nu?

Vi havde håbet på at fange de regnbueørreder vi måtte finde. Men dette lykkes som sagt ikke. Så hvad vil vi gøre nu?

Jeg tror og håber på, at vi vil komme til at gøre flere forsøg fra nu og hen over vinteren på at fange de undslupne fisk for at minimere den skade de kan gøre. Men samtidig med skal vi også passe på, at vi ikke selv kommer til at ødelægge de gydninger der er foretaget. Derfor bør alle der også vil forsøge på dette respekterer de tilstedeværende havørreder og ikke mindste deres gydepladser.

Før man forsøger at indfange fiskene, skal man være sikker på, at der er tale om regnbueørred. Deres adfærd kendetegnes på blandt andet på, at de står meget mere ude i det åbne vandløb ved dagslys end f.eks. havørredens ville gøre.

Derudover kan fisken nemt registres på den karakteristiske lyserøde striber de har langs kroppen og ikke mindst den lyserød plet de har på siden af hovedet.

Jeg vil gerne understrege, at de hjemmehørende ørreder er fredet i åen fra og med d 1. november- 1. marts. Det betyder også at der ikke må foretages fiskeri i åen i denne periode.

Hjælp udefra

Vi må også anerkende, at vores reguleringsmetode ikke er og bliver den mest effektive metode og derfor er jeg begyndt at afsøge mulighederne for udefrakommende hjælp.

Først og fremmest har jeg kontaktet vores lokale DSF-koordinator som er Jan Karnøe fra Horsens og Omegns Sportsfiskerforening med henblik på spørgsmål til at kunne elfiske i åen, da jeg er bekendt med at de har, udstår til rådighed. Deres udstyr passer dog bedst til en båd og er tungt at flytte.

Odder og Rævs Å er dog ikke i sådan en størrelse at sejlads eller en pram er en mulighed ret mange steder derfor fra skrives denne mulighed.

Heldigvis er Jan Karnøe også bestyrelsesmedlem i DSF og vil her til aften nævne udfordringerne med de undslupne regnbuer der breder sig og går op i åerne på deres fællesmøde. Han har samtidig henvist mig med spørgsmål til DTU Aqua.

Det forholder sig heldigvis også sådan, at jeg i forbindelse med diverse aktiviteter har skabt mig nogle kontakter ved DTU Aqua og derfor vil jeg den kommende tid kontakte dem og forsøge at få et svar på hvad vi kan gøre og om der er hjælp at hente.

Indtil da må vi i fællesskab forsøge at planlægge dage hvorpå vi tager en tur til åen og giver den endnu et forsøg med fangstnettet – med al respekt for de havørreder der fortsat er her for at gyde, samt de gydninger der allerede er foretaget.

En af de mange gydninger i Odder Å

Det siger Danmarks Sportsfiskerforbund om undslupne regnbueørreder

Hos Danmarks Sportsfiskerforbund ser biolog Kaare Manniche Ebert med stor bekymring på de problemer, de undslupne fisk kan give anledning til.

– Vi ved fra tidligere udslip, at regnbueørrederne i stort tal trækker op i vandløbene. De undslupne regnbueørreder fra Musholm var jo udelukkende store rognfyldte hunfisk, så når de svømmer op i åerne, er der en reel risiko for, at de kan forstyrre de vilde ørreders gydning. Det er også sandsynligt, at de kønsmodne burfisk vil prøve at gyde de samme steder som de vilde ørreder. Sker det, så vil de vilde ørreders befrugtede æg blive taget af strømmen og dø, udtaler han og fortsætter:

– Senere vil de regnbueørreder, der overlever gydningen, begynde at tage føde til sig oppe i vandløbene, og det vil både gå ud over den vilde yngel og lidt senere de udtrækkende smolt.

Benytter de samme gydebanker

Ved Bodil-stormen i 2013 skete der et stort udslip af regnbueørreder, og mange af dem søgte efterfølgende op i vandløbene. Det var ikke mindst tilfældet ved Tude Å på Vestsjælland. Her havde de lokale vandplejefolk registreret vinterens gydegravninger, og da de efter udslippet gik vandløbet igennem igen, fandt de delstrækninger, hvor alle gydebanker var blevet gravet op igen, og på en meget fin gydestrækning var 75 % af gravningerne udslettet.

De fandt en del døde regnbueørreder og så mange levende på strækningerne, så der var ingen tvivl om, hvem der havde forårsaget miseren. Tilsvarende resultater blev fundet i Tuse Å i bunden af Isefjorden.

Kilde: Sportsfiskeren.dk

// Christian Crede Svenninggaard Kjeldsen

Skriv et svar

fifteen − 13 =